Aabenraa øl

Foreningen lancerer hvert år i for- og efteråret en specialøl, benævnt som "Aabenraa Sommerøl" og "Aabenraa Vinterøl".

Hvert bryg er en ny kvalitet og med ny etiket. Øllen sælges i begrænset omfang og overskuddet ved salget går til Foreningens bevaringsfond.


Ideen har rod i det historiske derved, at der i byen har været et bryggeri på Haderslevvej (Bryggergården) indtil 1933, og at byen i 1500 årene var kendt for produktion af en fremragende humle, som også blev solgt uden for landsdelen.


Se Niels Chr. Nielsens film om Apenrader Actien Brauerei Gesellschaft her....>>>>.

Og et flot foto af Aabenraa Aktiebryggeri her....>>>>

Og Uwe Brodersens artikel om Kyckelhaen kan i læse her....>>>>


Klik på billedet, hvis du vil se det i stort format


I 2013 lancerede Byhistorisk Forening sin første Aabenraa Øl. Det blev en stor succes, og siden den gang har foreningen samarbejdet med Carstensens Tehandel og Lundumskov Bryghus.

Udvælgelsen overlades til såvel kunder hos Carstensens tehandel som medlemmer af Aabenraa Byhistoriske Forening, der ved smagsprøver af 3 forslag vælger den foretrukne øl. 


Aabenraa sommer øl "Kychelhaen" 2023

Fransk / Belgisk Saison er en frisk og sprød øl på 5,5% og brygget med fransk saisongær, der giver en krydret frisk aroma. Farven er lysegul. Smagen er præget af masser af sødme, en god mild maltprofil, tropisk frugt og afsluttes med en god og velafstemt bitterhed.
Saison er en belgiske / nord fransk bonde øl, som blev brygget i efteråret eller vinteren beregnet til at blive skænket ud i løbet af sommeren for landarbejdere, som var berettiget til op til fem liter hver arbejdsdag.

Brygning udenfor sommermånederne var fælles for alle bryggerier før opdagelsen af køleanlæg, pga. risikoen for at få øllen ødelagt om sommeren af de mange luftbårne bakterier. Landmænd har muligvis også brygget i de køligere måneder for at skaffe arbejde til deres faste medarbejdere.

Efter brygning blev øllen gemt indtil om sommeren, hvor de største forbrugere var sæsonarbejdere ("les saisonniers") - deraf navnet.
Historisk set har saisons ikke været en egentlig øltype, men er snarere en gruppe af forfriskende sommer øl. Hver gård bryggede sin egen karakteristiske version. Selv om de fleste kommercielle saisonøl nu til dags er på 5 til 8% vol., var de oprindelig saisons beregnet til at være forfriskende, og havde alkohol niveauer fra 3 til 3,5%. På grund af mangel på drikkevand, skulle saisons give karlene den væske de havde brug for, uden at de blev berusede.
Moderne saisons har høj frugtighed med lav til moderat humlearoma og moderat til ingen urt, krydderi og alkohol aroma. Frugtagtig estere dominerer aroma og har ofte mindelser af appelsiner og citroner. De har en lav til moderat bitterhed, som ikke må overdøve. Maltkarakteren er lys.
Udseende er ofte karakteristisk svagt orange, men kan være gylden eller ravfarvet . Der er ingen sammenhæng mellem styrke og farve. Uklarhed er ikke ualmindelig i denne type af ufiltreret bondeøl, og så er den sprudlende.


Aabenraa Vinter Øl ”Kychelhaen” 2022

Når man skænker en Kychelkhaen Vinter 22, får man et rimeligt stort, hvidt skum med en bund af en rubinfarvet, ravfarvet øl, dyb i udseende, imens det dejlige bløde skum bobler roligt væk. Det er en flot øl!

Duften er også meget god. Man får en dejlig maltet duft af øl, karameller, ristet byg, sød malt, korn og jordagtig humle.

Første indtryk af smagen er en dejlig maltet fornemmelse, også cremet, der falder dejligt, koldt og sprødt på smagsløgene. Karamelsmag, kiksmalt, byg, alt sammen velafbalanceret med humlen. Let, men meget behagelig. Dejligt, koldt serveret.

Der er også dybde i den, og den er velsmagende og fantastisk at nippe til, mens du slapper af. En god følgesvend, der fint kan nydes til maden, men også fint kan nydes alene.

Brygget af: Vand, malt (pilsner, münich, carablond, caramünich og carafa), humle (simcoe, cascade), alegær. Alk. 5,6 vol. %, IBU 25.

Det er et ukompliceret forslag af en øl fra Aabenraa Byhistoriske Forening – ikke noget skørt eller komplekst, det er enkelheden ved denne øl, der er gør den meget, meget drikkelig.

Se billeder fra præmieredagen på Michelsens Gård her ....>>>>


Aabenraa Sommer Øl ”Kychelhaen” 2022

Aabenraa Sommer Øl 2022 er en speciel øl, som er brygget efter foreningens helt egen recept. Øltypen er valgt af foreningens øl-udvalg.

”Kyckelhaen”, Aabenraa Sommer Øl 2022, vil fremtræde i flotte ½ liters flasker med en etiket, der er tegnet af Aabenraa kunstneren Eskild Beck.

”Kyckelhaen” Sommer øl 2022 har hentet sin inspiration fra en øltype fra den amerikanske vestkyst, der kaldes steambeer eller California Common. Den er brygget på lagergær, men ved temperaturer, som var det en ale-gær. Den er tungere og rigere end en lagerøl. Humlen giver en blomstret duft med en god bitterhed i smagen, med en tør humle afslutning, men den er ikke egentlig bitter.

Brygget af: Vand, malt (pilsner, munick, carared, biscuit), humle (Northern Brewer), undergær. Alk.vol. 6,4 % og 35 IBU.

”Kyckelhaen” Sommer 2022 er den perfekte øl til næsten al slags mad, ligesom den også fint kan nydes alene.

Overskuddet fra salget går til Byhistorisk Forenings Bevaringsfond for gamle huse og miljøer i Aabenraa.

Mærkater gennem tiden

Klik på billedet, hvis du vil se det i fuld størrelse

Aabenraa Vinterøl 2021

Kyckelhaen Vinter 21 henter inspiration fra de populære red ales, som med deres rødder i Irland nu brygges mange steder.

En red ale er en afbalanceret øl, der bruger en moderat mængde malt og ristet byg i opskriften, hvilket giver øllen den farve, som den er opkaldt efter.

Denne ofte bronzefarvede øl har en let, ristet aroma af karamelmalt. Smagen er tør med en afdæmpet humlebitterhed fra engelske humler. Vores øl er brygget næsten som en lagerøl, dvs. ved lave temperaturer, som giver øllen en friskere og enklere smag.


Øllen præsenterer sig ofte med et flot skum og øllen går til næsten al slags mad.
Styrken er moderat på ca. 5 vol.%.


Aabenraa Sommerøl 2021

er en speciel øl, som er brygget efter foreningens helt egen recept. Øltypen fik klart flest stemmer ved vores virtuelle ølsmagning.


Kyckelhaen Sommerøl 2021 vil fremtræde i flotte ½ liters flasker med en etiket, der er tegnet af Aabenraa kunstneren Eskild Beck.

Kyckelhaen Sommerøl 2021 er vores udgave af en New England IPA (neipa). Det er en lidt tåget øl, som giver en glat, cremet mundfølelse. Humlerne er tilsat sent under brygningen, det giver en tropisk, saftig, blød sødme, med lidt citrus-smag, men med ringe humlebitterhed.

New England IPA'er er øl, der med vilje er tåget eller uklare, hvilket giver disse øl en glat, cremet mundfølelse - en afvigelse fra den lette / tørre mundfølelse, man ofte får med West Coast IPA'er.

Brygget af:

Vand, malt (pilsner, hvede, caraclair), valset havre, humle (simcoe, citra) og alegær.

Alkohol 6,4 % vol. og 30 IBU.


Kyckelhaen Sommerøl 2021 er den perfekte øl til en frokost på terrassen og er også alene en frisk øl med masser af smag.


Aabenraa Vinterøl 2020 er produceret i samarbejde med Lundumskov Bryghus ved Horsens.

Der er anvendt samme etiket som for Genforeningsøllen, men i "højre spalte" er produktbeskrivelsen ændret til vinterøllen.


Aabenraa Vinterøl 2019

Vinderen – Kychelhaen Vinter 2019 er en mørk, kraftig, lidt sødlig øl med inspiration fra fortiden med de røgede noter. Øllen har et nordisk islæt ved brugen af rugmalt. Kychelhaen Vinter 2019 er den perfekte match til den danske vinter – den kan drikkes til kraftige retter og alene er den mættende.Brygget af:Vand, 7 slags malte, deriblandt rug og røgmalt, humle og alegær.Alk. 6 vol%, IBU 30


Kychelhaen Vinter 2019 er vores udgave af det, der kunne have været en dansk klosterøl fra middelalderen men med moderne smag.Øl / ale har været brygget også før middelalderen, og man har løbende søgt at forbedret produktet. I senmiddelalderen kom en væsentligt forbedring til ved en lille forskel i teknik. Man begyndte at koge urten inden gæringen. En ændring som fik vidtrækkende konsekvenser for lagring, smag og ernæringsværdi af øllet.

Malt er spiret korn, hvor spiringen stoppes ved at tørre og opvarme kernerne i en ovn. Til opvarmningen brugte man halm og træ. Man havde ikke helt styr på røgen eller temperaturen, men man gjorde hvad man kunne. Så maltene i sammen portion har været meget varierede i farve og lettere røgede. Røgede malt ønskede man at undgå, fordi man troede, at røgede øl gav større tømmermænd. Man har brugt de kornarter, man dyrkede lokalt, dvs. byg, hvede, havre og i Danmark og Nordtyskland også rug.

her for at tilføje din egen tekst.